Børn og unge:
Har du et barn, der er i sorg, viser mistrivsel eller har sociale og adfærdsmæssige vanskeligheder, ved jeg af erfaring at det oftest har bedst – og hurtigst virkning – at hele familien deltager. Dette uanset om det skyldes generel mistrivsel i familien eller hos et enkelt eller flere af børnene. Udgangspunktet vil derfor være et forslag om, at alle kommer første gang, og at vi dér beslutter, hvem der skal deltage i en evt. ny samtale. Det er klart at der kan være forhold der gør at man skal starte med en ren voksen-samtale.
Familesamtalen kan være det sted – den mulighed – for at snakke om det som barnet går og bakser med til daglig, det som det ikke ved hvordan og om det må tage hul på sammen med de vigtigste voksne i barnets liv – forældrene. Især børn kan føle sig alene, måske ensomme, når vi undgår at tale om det, som de ikke kan undgå at mærke. Det kan være en periode med mistrivsel og underskud forældrene imellem. Det kan være somatisk eller psykisk sygdom hos forældre, barnet selv, dets søskende eller i den nærmeste omgangskreds. Eller det kan være andre ting der påvirker forældrenes, og dermed familiens overskud, i en kortere eller længere periode. Selvom man måske bliver ked af det, kan det være en lettelse, både for børnene og de voksne at dele det, der ikke tidligere er blevet snakket om. Stadig flere børn mistrives og henvises til udredning for psykiske forstyrrelser, men mange børn reagerer, som de gør, fordi der er noget udenfor dem selv, som er vanskeligt at være i. Dette hvad enten det er i familien, mellem delefamilier, i venskabsgruppen eller det skole- eller institutionsliv de er en del af. ”Vi skal ikke snakke om det, hvis ikke børnene spørger om det!”, siger en del voksne til hinanden – i misforstået omsorg. For børn spørger ikke, når vi er tavse. De kopierer os. De tier når vi tier. Det er de voksnes opgave og ansvar at bryde tavsheden, hvilket gør børne- og familiesamtalen til en kærkommen ramme for at opleve at det kan lade sig gøre at snakke om de ting der presser sig på for både børnene og de voksne.
Jeg arbejder også med individuelle forløb med børn. Selv om det i udgangspunktet er en børnesamtale har jeg gode erfaringer med at der er en eller flere voksne tilstede, der kender barnet godt. De voksne kan her være familiemedlemmer eller en pædagog eller anden omsorgsperson, hvis ikke man bor hjemme.
Er der tale om et ungt menneske er det klart at den unge i højere grad har brug for at have et rum helt uden forældrenes tilstedeværelse. Den unge og jeg beslutter om I forældre skal inddrages i løbet af processen. Mistrivsel hos et barn eller et ungt menneske kan vise sig på mange måder. Jeg arbejder b.a. med følgende problemstillinger:
- Angst for at være alene eller at være ude blandt mange mennesker.
- Skolevægring – dvs. problemer med at komme afsted i skole.
- Trivselsproblemer hos børn/unge med eks. ADHD, Tourettes syndrom, autisme, Aspergers syndrom eller OCD-problematikker.
- Børn/unge med overgrebsproblematikker.
- Sorg og tab ved dødsfald eller skilsmisse.
- Børn/unge med stress-symptomer.
- Børn/unge med generelle trivsels- eller motivationsvanskeligheder
Børn og unge i dag er af mange grunde ofte i et højt gear i hverdagen. De kan derfor være stressede eller opleve sig stressede. Det er min erfaring at de, foruden samtalens virkning, ofte kan komme mere i ro med sig selv via Mindfulness-øvelser. Af den grund introducerer jeg ofte nogle øvelser, hvor forældrene i samarbejde med børnene eller den unge kan opmuntre dem til at lave dem i dagligdagen. Blot få minutters fokus og øvelser om dagen kan have en god virkning på et barns generelle stressniveau.
Individuelle Børne- og ungesamtaler har en times varighed.